I mere end et årti har jeg udforsket det figurative oliemaleri og dets udtryksmuligheder, gennem teknikker, materialer og et kunstnerisk verdenssyn der tager afsæt i og inspiration fra især 18- og 1900-tallets skandinaviske og europæiske malere. Motiverne kredser om landskabet og naturen, mennesker og fastholdte øjebliksskildringer af situationer fra hverdagslivet. Fællesnævneren for behandlingen af motiverne er "stemning", som undersøges og udtrykkes gennem brug af lys, farver og motivernes dybereliggende symbolske lag.
Motivkredsen er hentet fra oplevede situationer i hverdagen samt virkelige landskaber, hovedsageligt fra Danmark, men med afstikkere til motiver opsamlet på studierejser til England og Italien.
Igennem årene har jeg udstillet over hele landet, i både solo- og gruppeudstillinger, udført bestillingsarbejder og fået værker i forskellige institutioners kunstsamlinger.
Har man specifikke ønsker til et maleri, tager jeg i udgangspunktet imod de fleste bestillingsforslag.
Værker kan overdrages i Aarhus, eller sendes til hele landet.
For priser, salg og andre henvendelser, er man velkommen til at kontakte mig via. Instagram, Facebook eller pr. mail: